FÆLLES GYMNASTIK

Gymnastik skaber et stærkt fællesskab og giver udfordringer til alle. Uanset om du er nybegynder eller har slået kolbøtter siden du blev født, vil gymnastik på Vesterlund Efterskole give dig en følelse af at være en uundværlig brik i et stort forpligtende fællesskab.

To gange om ugen har du fællesgymnastik, det er obligatorisk for alle. Det kan både være i form af en fællestræning – drenge og piger sammen, men også være opdelt mellem kønnene. I fællesgymnastik arbejder vi med at give dig basisfærdigheder inden for rytmisk grundgymnastik, kondition, koordination og styrke, som danner forudsætningerne for arbejdet med vores fælles opvisning.





Pige rytme

Forestil dig at stå i træningshallen. Musikken banker ud gennem højtalerne, du står sammen med veninderne og stemningen i salen er intens. Pludselig giver de mange timers træning pote – det lykkes! Det du har trænet hårdt på, har endelig nået sit mål! Det kan både udløse jubelråb og kuldegysninger. Sådan kan du få det, hvis du vælger pigerytme som linje. To gange om ugen vil du kunne fordybe dig i gymnastikkens mange genre. Vi skal bl.a. arbejde med teknik, smidighed, afsæt og kontraster. Vi skal udvikle dine rytmiske skills. Vi skal smile, grine og svede i et stærkt fællesskab, samt arbejde med dit individuelle udtryk. Du lærer at give slip og

Dans

Er du typen, som bare overhovedet ikke kan stå stille, når musikken spiller og som kan lide at fordybe dig i danseteknikker? Mon du er typen, som allerede har lært samtlige fede koreografier på Tiktok og derfor skal have nye fede moves i bagagen? Det kan være, at du aldrig har danset før, men virkelig gerne vil lære nogle skills, som du kan fyre af og imponere med på dansegulvet til næste elevfest? Så skal du helt sikkert vælge dans som linjefag. To gange om ugen bliver du undervist i forskellige stilarter som eksempelvis funk, hiphop, house, wacking eller den klassiske grundteknik fra ballet. Vælger du dans, lover vi dig, at du bliver udfordret uanset dit niveau – og det bedste af det hele er, at vi på Vesterlund har stolte traditioner for, at der også er mange drenge, der vælger dans. Energien i undervisningslokalet er super fed, så kom med på holdet og giv den gas!

Grand Prix

Nu får du endelig muligheden for at konkurrere i rytmisk gymnastik! Er du klar på at give den fuld smadder på holdånd, fighterinstinkt, glimmer, glitter og glamour – så skal du vælge linjefaget Grand Prix. Når du vælger Grand Prix, arbejder vi benhårdt med æstetisk gymnastik, udtryk og bevægelse. Vi nørder med spring over gulv, piruetter, afsæt og balancer og træner på vores koreografi, som vi skal bruge til konkurrencen. Grand Prix gymnastik er nemlig en konkurrencesport med fokus på holddisciplin, rytmisk gymnastik og æstetisk udtryk. Faget udbydes kun som linjefag og er for piger, der elsker at bevæge og udtrykke sig. Vi træner målrettet med udvalgte øvelser, som sammensættes i konkurrenceserien.

Basisspring

I linjefaget basisspring får du lov til at give den gas i vores toplækre springcenter to gange om ugen. Sammen med resten af holdet, skal du fordybe dig i springgymnastikkens fantastiske univers. Du skal mærke suset i luften og den euforiske rus, det giver dig, når et spring endelig lykkes og du stolt kan ringe med klokken. En klokke som fortæller, at du har lært et nyt spring, at du har udviklet dig og belønningen er et jubelbrøl og klapsavler fra alle kammeraterne i centeret. Basisspring på linje er for dig, der aldrig har prøvet at springe før – eller som kun har ganske lidt erfaring med spring. Det er et utroligt populært fag blandt vores elever, da du på rekordtid har mulighed for at udvikle dig. Du lærer fra bunden de rigtige teknikker og kan lynhurtigt udføre araberspring, flikflak, vejrmøller, saltoer og måske endda saltoer med skruer. Når basisspringene og teknikken er på plads, rykker du videre til et af de mere krævende springhold.

TeamGym drenge

Målrettet træning, dedikerede og vanvittig dygtige trænere samt en holdånd der sparker røv, det er, hvad du kan opleve i linjefaget TeamGym drenge! I linjefaget TeamGym drenge, skal du være klar på at udvikle dit gymnastiske niveau, når du sammen med kammeraterne på holdet, træner tre gange om ugen. De to ugentlige springtræninger og en enkelt rytmetræning skal sikre, at du får de bedste forudsætninger for at udvikle dig og målrette træningen frem mod både VE-cup, springcup og Efterskole DM i TeamGym. TeamGym er det perfekte mix af rytmiske bevægelser og kraftulde spring, da det er en konkurrencesport, hvor du sammen med dit hold skal gennem følgende tre discipliner: bane, rytme & trampet. Måske har du altid været opvisningsgymnast eller tumbler og ønsker at prøve dig selv af i nye gymnastiske rammer. Måske drømmer du om at komme på Landsholdet i TeamGym, eller måske har du ambitioner om at vinde endnu flere danske mesterskaber til Vesterlund Efterskole. Vælg TeamGym drenge og mærk den ekstatiske energi, som er helt særligt for TeamGym.

TeamGym piger

Fighterinstinkter, holdånd, dygtiggørelse og en euforisk energi – det er hvad du kan opleve, hvis du vælger linjefaget TeamGym piger. Vores enormt dygtige instruktører står klar til at udvikle dit gymnastiske niveau, når du sammen med veninderne på holdet, træner tre gange om ugen. De to ugentlige springtræninger og en enkelt rytmetræning skal sikre, at du får de bedste forudsætninger for at udvikle dig og målrette træningen frem mod både VE-cup, springcup og Efterskole DM i TeamGym. TeamGym er det perfekte mix af rytmiske bevægelser og kraftulde spring, da det er en konkurrencesport, hvor du sammen med dit hold skal gennem følgende tre discipliner: bane, rytme & trampet. Måske har du altid været opvisningsgymnast eller tumbler og ønsker at prøve dig selv af i nye gymnastiske rammer. Måske drømmer du om at komme på Landsholdet i TeamGym, eller måske har du ambitioner om at vinde endnu flere danske mesterskaber til Vesterlund Efterskole. Vælg TeamGym piger og mærk den ekstatiske energi, som er helt særligt for TeamGym.

Tumbling

Mange kalder Tumbling for gymnastikkens svar på formel 1 - og det er bestemt ikke uden grund. Tumbling er en fed, kraftfuld og beundringsværdig disciplin inden for springgymnastik. Rondat, flikflak, whipbacks, en-to-tre eller firdobbeltsaltoer, skrueteknikker og springkombinationer er vo-res nøgleord. Så kan du lide fart og kraft, er du landsholdsgymnast eller nybegynder og har du mod på, at baglæns skal være vejen frem – Så er Tumbling lige noget for dig. Vælger du Tumbling som linje, vil du blive undervist af Danmarks dygtigste instrukøtrer inden for Tumbling. Alle har de tilknytning til det danske landshold. Du har derfor alle forudsætninger for, at få kyndig vejledning og de bedste træningsforhold. Tumbling er en konkurrencesport, hvor du enten springer på en 25 m lang Shakun bane eller en 18 - 25 m lang luftbane. Det er som nævnt en konkurrencesport, hvor vi deltager i såvel power series, som i efterskole DM. Til konkurrencerne stiller du dels op alene og kæmper mod alle andre – og dels kan du deltage i holdkonkurrencer. Har du dine basisspring i orden, kan du være med til træningerne uanset niveau. Vi tager altid udgangspunkt i dit niveau og arbejder os frem mod nye kombinationer og færdigheder.


Pigerytme

Forestil dig at stå i træningshallen. Musikken banker ud gennem højtalerne, du står sammen med veninderne og stemningen i salen er intens. Pludselig giver de mange timers træning pote – det lykkes! Det du har trænet hårdt på, har endelig nået sit mål! Det kan både udløse jubelråb og kul-degysninger. Sådan kan du få det, hvis du vælger pigerytme. I pigerytme arbejder vi med teknik, smidighed, afsæt og kontraster. Vi skal udvikle dine rytmiske skills. Vi skal smile, grine og svede i et stærkt fællesskab og arbejde med dit individuelle udtryk. Du lærer at give slip og udfordre dig selv. Om du er en øvet gymnast med høje ambitioner eller blot har snuset lidt til rytmisk gymnastik, så er pigerytme valgfaget for dig. Ønsker du virkelig at nørde med gymnastikken i pigerytme, vil vi anbefale, at du vælger pigerytme som linje, da du på linjen får endnu mere tid til fordybelse og dygtiggørelse.

Dans

Er du typen, som bare overhovedet ikke kan stå stille, når musikken spiller og som kan lide at fordybe dig i danseteknikker? Mon du er typen, som allerede har lært samtlige fede koreografier på Tiktok og derfor skal have nye fede moves i bagagen? Det kan være, at du aldrig har danset før, men virkelig gerne vil lære nogle skills, som du kan fyre af og imponere med på dansegulvet til næste elevfest? Så skal du helt sikkert vælge dans. Du vil undervist i forskellige stilarter som eksempelvis funk, hiphop, house, wacking eller den klassiske grundteknik fra ballet. Vælger du dans, lover vi dig, at du bliver udfordret uanset dit niveau – og det bedste af det hele er, at vi på Vesterlund har stolte traditioner for, at der også er mange drenge, der vælger dans. Energien i undervisningslokalet er super fed, så kom med på holdet og giv den gas! Ønsker du virkelig at nørde dansens genre og udtryksformer, vil vi anbefale, at du vælger dans som linje, da du på linjen får endnu mere tid til fordybelse og dygtiggørelse.

Basisspring

I valgfaget basisspring får du lov til at give den gas i vores top-lækre springcenter. Du skal mærke suset i luften og den euforiske rus det giver dig, når et spring endelig lykkes og du stolt kan ringe med klokken. En klokke som fortæller, at du har lært et nyt spring, at du har udviklet dig og belønningen er et jubelbrøl og klapsavler fra alle kammeraterne i centeret. Basisspring er for dig, der aldrig har prøvet at springe før – eller som kun har ganske lidt erfaring med spring. Det er et utroligt populært fag blandt vores elever, da du på rekordtid har mulighed for at udvikle dig. Du lærer fra bunden de rigtige teknikker og kan lynhurtigt udføre araberspring, flikflak, vejrmøller, saltoer og måske endda saltoer med skruer. Når basisspringene og teknikken er på plads, rykker du videre til et af de mere krævende springhold. Ønsker du virkelig at udvikle og dygtiggøre dig, vil vi anbefale, at du vælger basisspring som linje, da du på linjen får tid til fordybelse, med samme instruktør.

TeamGym, spring

Målrettet træning, dedikerede og vanvittig dygtige trænere samt en holdånd der sparker røv, det er, hvad du kan opleve i linjefaget TeamGym drenge! I valgfaget TeamGym drenge, skal du være klar på at udvikle dit gymnastiske niveau. Vi tager udgangspunkt i spring, som normalvis udføres i en TeamGym konkurrence. Vi arbejder derfor både med bane- og trampet spring. Måske har du altid været opvisningsgymnast eller tumbler og ønsker at prøve dig selv af i nye gymnastiske rammer. Måske drømmer du om at komme på Landsholdet i TeamGym, eller måske har du ambitioner om at sætte ekstra fart på springgymnastikken. Vælg TeamGym mærk den ekstatiske energi, som er helt særligt for TeamGym træningerne. Ønsker du virkelig at udvikle, dygtiggøre dig og har du mod på at deltage i konkurrencer, vil vi anbefale, at du vælger TeamGym som linje, da du på linjen får tid til fordybelse og med samme in-struktør, samt en ugentlig rytmetræning, hvor du vil arbejde med en konkurrenceserie.

Tumbling

Mange kalder Tumbling for gymnastikkens svar på formel 1 - og det er bestemt ikke uden grund. Tumbling er en fed, kraftfuld og beundringsværdig disciplin inden for springgymnastik. Rondat, flikflak, whipbacks, en-to-tre eller firdobbeltsaltoer, skrueteknikker og springkombinationer er vores nøgleord. Så kan du lide fart og kraft, er du landsholdsgymnast eller nybegynder og har du mod på at baglæns skal være vejen frem – så skal du vælge Tumbling. I Tumbling vil du blive undervist af Danmarks dygtigste instrukøtrer inden for Tumbling. Alle har de tilknytning til det danske landshold. Du har derfor alle forudsætninger for, at få kyndig vejled-ning og de bedste træningsforhold. Tumbling er en konkurrencesport, hvor du enten springer på en 25 m lang Shakun bane eller en 18 - 25 m lang luftbane. Det er som nævnt en konkurrencesport, hvor vi deltager i såvel power series, som i efterskole DM. Til konkurrencerne stiller du dels op alene og kæmper mod alle andre – og dels kan du deltage i holdkonkurrencer. Har du dine basisspring i orden, kan du være med til træningerne uanset niveau. Vi tager altid udgangspunkt i dit niveau og arbejder os frem mod nye kombinationer og færdigheder.

Adresse


Vesterlundvej 33, 7323 Give

Telefon


75 73 61 11